Sources for Harald Kristian Olesen WAMMEN:

1. Harald Kristian Olesen Wammen (1), HARALD OLESEN WAMMEN 25.6.1907 - 21.3.1967 I 1928 blev H.W. dimitteret fra Ranum seminarium med et udmærket resultat. Det var dog ikke så let at få arbejde, så de første mange år måtte han tage til takke med kortere eller længere vikaria ter, mest i Himmerland og i Nordvestjylland. I en længere periode vikarierede han for sin far i Gislum skole og overtog efter hans død det ledige embede. Trods en underskriftindsamling blandt sognebørnene, blev han dog ikke fastansat i embedet. Han v ar på det tidspunkt forholdsvis ung og endnu ugift. Begge dele var nok en ulempe i et embede som enelærer på landet.I 1931 er han på sløjdkursus i Askov og i 1934-35 på årskursus på lærerhøjskolen i København i dansk, tysk og geografi. I breve til sin mor skriver han begejstret om det glade studenterliv og de mange interessante oplevelser han har, bl.a. ekskursionerne i geografi til Møns Klint og til Bornholm. Tyskkundskaberne holder han ved lige gennem brevskrivning med sine frimærkevenner i Tyskland. Med Hans Wisdalski i Berlin opretholdt han et livslangt venskab med gensidige besøg, der dog af gode grunde måtte indstilles i krigsårene. I 1936 kommer han til Mesballe på Djursland, først som vakancelærer, som det hed. Til sin mor skri ver han, at der er 16 ansøgere til embedet, som skal besættes den 1. Januar 1937. Selv om han mener at være vellidt blandt forældre og Child og også har nået at vise sin interesse for voksenundervisning, tør han dog ikke håbe på noget. Igen ser han de t, at han er ugift som noget, der trækker fra. Ikke desto mindre får han dog embedet, samt et højtideligt formuleret udformet kaldsbrev som enelærer i Mesballe og kirkesanger i Skarresø. Lønnen var ikke stor, så ofte kom venlige naboer med en høne ti l suppegryden eller noget slagtemad. Skolen var smukt beliggende med udsigt over Kolindsund og med en stor have til. I alle rum var de kakkelovne, og først efter et par års forløb blev der indlagt vand og toilet, så foruden skolearbejdet var der mang e praktiske ting at tage hånd omkring. Snart kom krigen, og det gjorde jo ikke forholdene lettere. Der blev rationering - i skolestuen foregik uddelingen af rationeringsmærker til hele sognet - og den nyindkøbte Citroen måtte opstaldes i garagen på g rund af benzinmangel. Senere blev lønnen bedre og skolebygningen gradvist renoveret. Haven blev anlagt som en smuk blanding af prydhave og nyttehave, samt med en stor afdeling med de dejligste frugttræer.I Mesballe har Harald Wammen nu sit virke s om enelærer i en længere årrække i en længere årrække. I 1960 bliver skolen nedlagt , og han forflyttes til den nyoprettede centralskole i Kolind, hvor han har nogle gode år, med rare kolleger og større faglige udfordringer. Efter en periode med ti ltagende sygdom dør han i 1967, kun 59 år gammel.I begyndelsen i Mesballe forsøger han at klare det hele selv, men må snart ansætte en husbestyrerinde. Der fulgte jo mange sociale og selskabelige forpligtelser med at være lærer på landet. Den sidste i rækken er en vis Meta Dahl Nielsen, som han bliver gift med i december 1938. ( se hendes levnedsbeskrivelse )Godt et år efter bliver jeg født ( Birte Margrethe Wammen ) den 24 januar 1940. Det var i en af de værste krigsvintre. Min mor havde haf t problemer i sit svangerskab og skulle føde på Ebeltoft Hospital. I god tid kom de af sted, men det var også den sidste bil, der slap igennem i lang tid. En uges tid senere blev der ringet til brugsen i Mesballe : Lærer Wammens kone har fået en lille pige. Jeg har gemt sedlen, som blev sendt hen til skolen. Der gik endnu næsten fjorten dage inden mor og barn kunne komme hjem. I mellemtiden havde min far fået installeret en kakkelovn i soveværelset, så nu skulle der fyres op i både skolestuen, k omfuret , stuerne og i soveværelset, foruden i gruekedlen, når det var vaskedag - og alle steder med tørv. Heldigvis blev det forår og sommerferie og den lille familie kunne nyde livet i haven; og som mange nybagte fædre kastede min far sig over en ny interesse: at fotografere og fremkalde billeder.I februar fik min mor endnu en lille pige, Kirsten, som sørgeligt nok døde ved fødslen. Hun blev begravet på Skarresø Cemetery, ligesom senere mine forældre. I s eptember 1945 blev Poul Jakob født - endelig en søn! Han er opkaldt efter begge sine bedstefædre. Ligeledes er jeg, ligesom alle de ældste piger i fars familie, opkaldt efter bedstemor Margrethe. Krigen var forbi og dagligdagen blev gradvis lettere. Man kunne igen rejse uden at skulle bruge mange timer, så familien kunne mødes i sommerferien f. eks. hjemme hos bedstemor i Haubro. Min mor s far var død allerede inden mine forældre traf hinanden, og mormor døde ret kort tid efter brylluppet.Til gengæld samlede min far og mor gerne den store flok af brødre og søstre med de efterhånden mange Child til store familiefester. Der var jo plads nok i hus og have. Allerede den første vinter i Mesballe gik far i gang med at etablere en husflidsskole på det store skoleloft sammen med sin gode ven Alfred Pedersen fra Nyrup ( ved Gislum) og en anden god ven fra Mesballeegnen, Harry Jensen. D er var god opbakning for denne ide, så husflidsskolen fortsatte i mange år fremover, med fine udstillinger i forsamlingshuset hvert forår. Far kom snart ind i organisationen og var i mange år formand for Randers Amts husflidskreds. Hvert år blev der holdt årsmøde forskellige steder i landet, ofte med deltagere fra de andre nordiske lande. I 1958, da RAH havde 25års jubilæum, blev det så min fars tur til at tilret telægge og lede årsmødet, som skulle finde sted i Rønde. Det var en stor opgave, både praktisk og indholdsmæssigt, da der også var indlagt foredrag og udflugter for de mange deltagere. Husflidsarbejdet betød meget i min fars tilværelse, og han ville gerne formidle den glæde, han selv havde deraf. Da han døde, skrev husflidsinspektør Larsen en meget smuk nekrolog i foreningens blad. ( vedlagt)